Når et år nærmer sig sin afslutning, giver det ofte anledning til et tilbageblik og refleksion. Da jeg natten til d. 17. november 2021 befandt mig i en glædesrus over at være blevet valgt ind, havde jeg reelt set ingen anelse om, hvad den kommende tid ville byde på – altså rent politisk.
Nu er det første år i kommunalpolitik ovre og puha – tiden er gået stærkt og læringskurven har været stejl!
På trods af, at der nu er gået mere end et år siden KV21, husker jeg stadig tydeligt valgdagen/-natten. Jeg var udpeget som valgstyrer i Pavillonen og på grund af småfejl i optællingen endte jeg først på Rådhuset ca. 02.30 sammen med Allan Gjersbøl Jørgensen (S). Jeg kendte ikke Allan i forvejen, men vi havde fundet hinanden i løbet af dagen og havde mange gode snakke. Selvom Allan i forhold til mig er et ungt menneske, er han ”en gammel ræv” i lokalpolitik, og både han og jeg var spændte på valgresultatet: Jeg var umiddelbart mest spændt på at få at vide, om jeg var kommet ind. Allan – som den populære lokalpolitiker han nu er – var nok mest spændt på, om Jan Petersen kunne beholde borgmesterposten. Alle exit-polls indikerede, at det røde flertal ville fortsætte i Norddjurs Kommune. Faktisk var Norddjurs Kommune ikke én gang blevet udpeget som ”sving-kommune” i medierne op til valget. Men tingene forløb jo ganske anderledes
Da jeg ankom på Rådhuset, var de forskellige partiers mandater optalt: De Radikale var ikke kommet ind og dét lokale de havde fået stillet til rådighed, var både tomt og mørkt. At have taget imod et tilbud om at indgå i et teknisk valgforbund havde nok alligevel været en god idé for dem…
Men de personlige stemmer var på dette tidspunkt på natten endnu ikke registreret hos KMD, så partiernes mandatfordeling således ud:
Socialdemokratiet – 9
SF – 3
Enhedslisten – 1
Dansk Folkeparti – 1
Nye Borgerlige – 1
Liberal Alliance – 3
Konservative – 4
Venstre – 5
Der var en underlig nervøs stemning på Rådhuset, mens vi alle gik og ventede på at de personlige stemmer skulle tikke ind. Mandatet fra Dansk Folkeparti kunne potentielt afgøre, hvem der skulle have borgmesterkæden. En halv times tid senere, var alle personlige stemmer optalt og de tonede frem på skærmen i Gæstekantinen på Rådhuset. Jublen brød løs hos de borgerlige partier og de røde partier var groggy. Eller, groggy er måske forkert at sige. Knock-outet er et bedre ord. Rådvilde og ude af stand til at forstå, hvad der lige var sket, satte de sig sammen i et lokale, hvor jeg – af gode grunde – ikke aner hvad de talte om. Men de var rystede. Ingen havde set den komme. Som i INGEN – heller ikke medierne. Og måske heller ikke den borgerlige fløj. Men vi havde troet på det lige til det sidste. Stille tøffede de røde partier slukørede ud i natten – kun stoppet af nysgerrige journalister fra TV2 Østjylland, som ville have en kommentar med på vejen. Kommentarerne var kortfattede… På Rådhuset traf jeg et par journalister fra Lokalavisen Norddjurs – den ene af dem kunne slet ikke forstå, at jeg var kommet ind; jeg havde jo ikke skrevet ét eneste læserbrev i avisen?!? Tja – ét eller andet rigtigt havde jeg i hvert fald gjort, for ind kom jeg. Faktisk fik jeg næstflest konservative stemmer og jeg er stadig taknemmelig for hver og én den dag i dag.
Jeg blev hængende på Rådhuset sammen med Niels Skov Pedersen (C) og Morten Friis Heidemann (V) – begge ligesom mig nyvalgte. Adrenalinen kørte stadig rundt i kroppen på os og vi var vildt nysgerrige på, hvad gruppeformændene fra de borgerlige partier samt nogle af deres forhandlere kunne blive enige om. Forhandlingerne foregik bag lukkede døre og Konservative var repræsenteret ved Mads Jensen og Benny Hammer – det var dem, der skulle kæmpe for udvalgsposterne til ”det grønne firkløver”, som vi døbte os selv på valgnatten. Jeg havde et håb om, at jeg blev udpeget til et udvalg, som havde med omsorg og ældrepleje at gøre. Meget af min valgkamp på de sociale medier havde koncentreret sig om netop dét emne. Mads Jensen havde et oprigtigt ønske om at sætte sig for bordenden af Voksen- & plejeudvalget, og så var dét løb ligesom kørt. Jeg blev i stedet spurgt, om jeg kunne have interesse i at være medlem af Børne- & ungdomsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget. Jeg tyggede på det et øjeblik og takkede ja. Med min baggrund som underviser, hvor jeg har med unge mennesker at gøre, som efter eksamen skal ud at finde et job, lå begge udvalg lige til højrebenet. Og jeg har ikke fortrudt det én eneste gang siden.
Jeg fik ingen søvn på valgnatten. Bevares, jeg var træt – men jeg kom først hjem ved 6.30-tiden om morgenen og så kunne jeg lige så godt smøre sønnikes madpakke og køre ham i skole. Ved 9-tiden var der udsolgt og jeg sov til kl. 15.
Jeg erindrer stadig det konstituerende møde i Kommunalbestyrelsen (KB) d. 8. december 2021, hvor jeg officielt skulle møde mine politikerkollegaer for første gang. Mange af dem havde jeg truffet under valgkampen – men ikke officielt. Den 8. december var også dagen, hvor der skulle tages billeder og hvor vi skulle konstituere os. Med andre ord: Vi skulle godkende, at de aftaler, der blev lavet på valgnatten, også skulle gælde fremadrettet (hvem der skulle bestride hvilke poster osv.). Det endte med at være en formalitet og Kasper Bjerregaard kunne tages i ed som borgmester i en enig Kommunalbestyrelse. I øvrigt et ultrakort KB-møde, da det kun varede cirka et kvarter. Men hyggeligt var det… Og samtidig overvældende. Nu kunne jeg officielt kalde mig medlem af Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune og der var ingen grænser for, hvor stor en forskel jeg ville komme til at gøre de næste 4 år.