Martin Raghner, kandidat til kommunalvalget 2021 for de Konservative i Norddjurs kommune

nogle af mine grundlæggende kerneværdier

som politiker og person:

Ordentlighed, tryghed og ansvarlighed

At opføre sig ordentligt overfor andre, vægter jeg utrolig højt – uanset om det er i en privat, personlig eller professionel sammenhæng. Vi skal som gode samfundsborgere i Danmark kunne forvente at vokse op og leve i et trygt samfund og så skal vi udvise ansvarlighed i alt hvad vi foretager os – dét mener jeg er det mindste vi kan gøre.

Ikke alle er enige med mig – og det gør ikke noget. Der skal nemlig være plads til forskellighed og delte meninger – jeg vægter nemlig også personlig frihed rigtig højt og jeg sætter meget stor pris på, at danskere før os har bygget og skabt et demokratisk samfund, hvor vi alle har vores grundlovssikrede rettigheder.

Jeg håber du vil bruge lidt tid på at surfe rundt på mit website, hvor du kan læse mere om, hvem jeg er, hvad jeg mener og hvad jeg vil kæmpe for, hvis jeg skulle være så heldig at blive valgt d. 16. november.

Jeg ønsker alle kandidater held og lykke i valgkampen og så håber jeg, at valgdeltagelsen igen i år bliver høj – det er vigtigt at tage stilling og få stemt, så vi kan bevare vores danske demokrati

Rul til toppen